Erhvervsakademi Kolding

Kommende begivenheder

Styrk din foretagsomhedsfantasi i et internationalt netværk

Som studerende er det helt naturligt at tænke over, hvordan din fremtid skal forme sig. Hvad vil du med dit liv? Hvordan vil du arbejde? Vil du skabe nye produkter og opfinde nye måder at organisere arbejdet på? Vil du være chef, lønmodtager eller drømmer du om at starte din egen virksomhed?

IBA Startup Café er stiftet for styrke din og andre studerendes foretagsomhedsfantasi. Det vil sige styrke din lyst til at sætte i gang, tage initiativ og opøve innovative adfærd. Det er nemlig alle ingredienser, som er vigtige i dit fremtidige arbejdsliv. IBA Startup Café er en samlebetegnelse for en række aktiviteter i skoleåret, som alle har det til fælles, at de skal træne dig i at opfinde nye produkter, salgsmetoder, arbejdsprocesser og meget andet.

IBA Startup Café er en del af et globalt koncept, som nu præsenteres for første gang i Danmark. Der er allerede åbnet tilsvarende caféer på uddannelser i England, Columbia, Letland, Belgien, Sydafrika, Kina og en række andre lande.

Nyheder

 
07/12 2011 kl. 16:27
The IBA is back in the NIBS Case Competition finals
 
01/11 2011 kl. 10:20
NYT - E-Designer på IBA
 
01/11 2011 kl. 09:57
Infomøde 30. november kl. 18:00
 
26/05 2011 kl. 13:37
Congratulations to an IBA intern on success
 
06/05 2010 kl. 13:42
International uge
51 udenlandske og danske studerende udvikler nye markedsføringstiltag for virksomheden LEGO
 
I uge 12  har 24 udenlandske studerende sammen med studerende fra IBA deltaget i et tværkulturelt projekt, hvor der blev udarbejdet nye koncepter for virksomheden LEGO.
 
Søren Lethin fra Concept Lab i Lego og IBA havde i et samarbejde udarbejdet et projekt, hvor i alt 51 studerende  arbejdede med brugerdreven innovation, og i løbet af 5 dage blev der udtænkt nye produkt- og markedsførings-koncepter, som i fremtiden kunne være interessante for Lego at arbejde videre med.
 
De  udenlandske studerende kom fra forskellige europæiske universiteter,  som IBA har et samarbejde med i henholdsvis Belgien, Holland, Frankrig og Tyskland.  Interessen for at deltage i projektugen var meget stor, da Lego er en virksomhed, som har et godt image i udlandet, og som udenlandske studerende gerne vil samarbejde med.
 
Først på ugen  besøgte de  studerende Lego  og ud fra et strategisk oplæg fra Søren, blev der arbejdet seriøst med opgaven i tværkulturelle grupper indtil fredag, hvor der blev kåret en vinder, som fik overrakt en præmie, som var sponsoreret af Lego. Foruden det faglige var der også arrangeret forskellige sociale aktiviteter.
 
Det er 3. år at Lego og IBA samarbejder om et sådant projekt, som ifølge både de studerende og de involverede lærere giver et stort udbytte, da man arbejder med meget praktiske og aktuelle problemstillinger.

 
 
06/05 2010 kl. 13:19
Sociale aktiviteter - Walk and Talk & Biggest Best Class Bowling